tirsdag den 30. november 2010

Jeg skal embosse!

Idag skal jeg ha købt materialer og heatgun til at embosse - Og jeg glæder mig! Har ønsket at prøve det et stykke tid, men har ikke haft pengene til indkøbene. Nu skal det så være, og tror nok, at der blir gået amok i Det glade hus ;)

Selve heatgunnen smutter jeg til Aalborg og køber, og så vil jeg se, om Pia i Kreative Fornemmelser (Som bor i en skøøøn afstand), kunne ha lyst til at se min veninde og jeg senere idag.. Jeg er ikke nærrig, meeeen syns nu ikke jeg vil give overpris for pulver mm i Panduro.

INTET ondt om Panduro - Købte mine startting derinde, fordi de har et godt udvalg og ikke mindst de sødeste tøser til at hjælpe, vejlede og inspirere! Føler mig altid utroligt velkommen derinde, og jeg kan få laaaang tid (FOR lang tid ifølge kæresten *Fnis*) til at gå derinde - Nok også meget fordi jeg er nybegynder og stadig snuser til alle disse fantastiske ting som kunne berige mit liv SÅ MEGET!

Når man er ny, uanset i hvilken anledning, så tror jeg de fleste af os har behov for, at mærke, se og fornemme tingene IRL. Med så mange muligheder indenfor hvert enkelt område af scrapping mm., så er det godt nok svært at overskue for mig, så hurra for de fysiske butikker, som kan yde starthjælp

lørdag den 27. november 2010

Herrekort - Afprøvet ;)

Så fik jeg lavet et kort til min tidligere stedfar, som vi skal til fødselsdag hos i aften



Beklager endnu engang den ringe billedkvalitet - Men tror, I kan ane konturerne *GG*

Håber I har en dejlig weekend, og kan holde varmen

Sneknus fra Jannie

tirsdag den 23. november 2010

Min søster blev hemmeligt gift ;)

Sad til julefrokost på Hotel Randers, da vi så 2 ubesvarede opkald på min kærestes telefon fra min søster.. Vi prøvede at komme igennem til hende, men uden held. Jeg gik op på værelset for at prøve fra min egen - Men stadig ingen kontakt..

Da jeg så har sat mig ned igen og sad og snakkede med min sideQ, kommer min kæreste ind og smiler smørret i hele femøren: Søs var blevet gift på rådhuset samme dag!!

Måtte jo have brillerne af og sidde og fælde en glædeståre midt i det hele.. Der kommer et rigtigt bryllup senere, men de skulle ha orden på tingene, da de har købt hus sammen, som de renoverer og de har barn på vej - Og når et rådhusbryllup inkl. ringe, mad og diverse koster det samme som et testamente, så var sagen sgu klar!

Sjovt nok havde vi om torsdagen snakket om, hvornår de mon skulle giftes? Min søsters mand er en meget traditionel og regelret herre, så det kunne ikke passe andet, end der skulle orden i sagerne - Og vi blev enige om, at de nok tog den på rådhuset og så tog den store tur senere.. Er det ikke utroligt, som man kan kende andre mennesker :)

Desværre skulle min søster lege cirkusprinsesse for et par weekender siden, og gik i halvvejs spagat - Det har nu medført, at hun har fået bækkenløsning :( Så idag skal jeg ned og gøre julerent hos hende - Og som en overraskelse til hende kommer vores Mutter oss, så vi kan tøsehygge som i gamle dage *JUBIII*

Har lavet et lille Mazealbum til hende - Ville gerne prøve at lave et, og så var hun jo det perfekte modtageroffer *GG* Blev rigtig godt tilfreds - Bortset fra billedkvaliteten.. Men sårn er det jo bare - JEG ved, at det er lækkert IRL..




Der er flere sider i, men I skal få lov at slippe nemt denne gang ;0) Og skal vist til at i bad og afsted - Vejret kan jo vise sig fra alle sider idag, så det er med at være på forkant!

Håber I får en dejlig dag - Og læg gerne en kommentar, både ris og ros modtages meget gerne!

Knus

fredag den 19. november 2010

Album til min søster

Er lige gået i gang med et album til min søster, som hun skal ha til sin føsdag.. Det skal være om os to, og de ting vi har oplevet sammen gennem årene.. Glæder mig til at arbejde med det - At mindes alle vores dejlige stunder :)









Har fået distresset siderne i albummet med tre forskellige farver: Tea Die, Vintage Photo og Walnut Stain

Derefter er jeg så småt begyndt på den første side (En vilkårlig), som er blevet stemplet med Walnut Stain og Black Soot

Det sidste jeg har nået er at putte lidt Gold Stickles på

Jeg er desværre en skovl til at planlægge sådan noget her (håber det blir bedre med tiden), så tingene kommer til at ske hid og did. Håber resultatet blir godt alligevel, så min søster får en god ekstra gave, som hun vil ha nogle gode stunder med :0)

Har I nogle gode ideer - Enten til at planlægge, eller indhold til albummet, så er I meget velkomne til at smide en besked under indlægget.. Hvis I henviser til fx jeres egne projekter, så krediterer jeg jer self for hjælpen ; D

onsdag den 17. november 2010

Storken kommer med en lille DRENG!

Idag er bettesøs blevet scannet - Og der ligger en lille dreng på 23 cm og 300 g og tonser løs derinde! Spørg lige, om jeg tudede - IGEN... Legede storkespringvand, da jeg fik beskeden om at skulle være moster for 3. gang, og denne dejlige besked idag fik også tårerne frem. Jeg er meget følsom hvad alt sådan noget angår, så mig med sorte kinder er IKKE et særsyn (Vandfast mascara virker ikke på mig)..

Han har det godt, alle ting er udviklet på ham (Tappen blev beundret 3 gange), så nu skal han bare vokse sig stor og stærk til han skal ud og hilse på mor, far og to forventningsfulde storebrødre.. Min søster og jeg har hele tiden vidst, at det var en dreng - Selvom vi lidt havde set frem til en pige, så vi kunne gå lyserødt blingamok, efter to drenge.. Dog er dét den eneste fordel ved en pige, set fra mit point of view, så jeg er bare lykkelig for, at Bønne har det godt og er yderst livlig allerede ;)

Mine nevøer er det bedste der nogensinde er sket mig ♥♥ Mit liv ændrede sig totalt den dag jeg fik Victor i mine arme og bød ham velkommen til verden, og mosters uendelige kærlighed. Før det havde jeg fobier med, at der skulle være rent og ryddet op - I højeste potens! Men da han så kom til, så nød jeg faktisk, at der lå en sut dér, en stofble dér og legetøj ud over det hele... Det var jo tegn på, at han havde været der, og at jeg nu havde et medansvar for et lille menneske..

Med til dét hører, at min søster lige var fyldt 19 da hun fik ham, og faderen lå ude med jobbet hele ugen. Så hun var reelt enlig mor, og derfor var det naturligt, at jeg gik ind i "faderrollen". Siden teenageårerne har min søster og jeg haft et utroligt godt forhold til hinanden - Søstre ved et tilfælde, veninder ved et valg passer perfekt på os. Vi boede i samme by, på samme vej, så jeg var hos dem hver dag - Kunne slet ikke undvære hverken søs eller Viggomanden..

Idag har jeg et fantastisk forhold til mine nevøer, selvom det self er blevet mindre intenst, efter jeg er flyttet længere nordpå. Men på den gode måde - Før var jeg en primærperson i deres liv, men idag er jeg 100% MOSTER! Vi ses ikke så tit mere, men når vi så gør, er det på en meget mere sund måde. De nyder at komme op til moster, onkel og katterne :)

Nu er der så endnu en bette knejt på vej, som også vil få hans gang i det glade hus. Jeg skal atter sidde i en højrygget stol på Viborg Sygehus og sige de ord jeg allerede har sagt, og overholdt, til to nyfødte drengebørn: "Hej skat.. Jeg er din moster, og jeg vil elske dig og passe på dig ALTID..." Og så plejer der at komme nogle tårer, mens jeg beundrer dette bette nye liv, som vil bringe så meget glæde og kærlighed i mit liv..

De to første kapitler i trilogien "Mosters Glæde".. Selvportræt af Oliver til venstre og Victor til højre

søndag den 14. november 2010

En dejlig weekend - II

Så blev det aften, og kæresten er puttet = Storhyggende egotid til denne frøken ;)

Idag kom min mor i hendes splinternye bil. For bare et par år siden havde min mor ingen bil, og havde ikke rigtig kørt i flere år, men så købte hun en Golf 2 - Det røde lyn aka Golfie... Dén blev hun så glad for, og den bragte hende vidt omkring - Og nu er hun så den stolte indehaver af en fabriksny bil... INGEN havde set dén komme!

Vi havde planlagt dagens indkøb til, at hun så kunne køre, for jeg SKULLE da lige ud og have en køretur.. Nøøøj, den er lækker, er lidt misundelig. Og MutterFit kørte jo rundt som en habil taxachauffør, som om hun aldrig har holdt pause - Er altså ret stolt af hende

Meeen, vil nu ikke klage. Vi har en skøn bil, kaldet Rulleskøjten, som tjener os mere end godt, og så er den yderst billig i drift. Måske fordi den er en af de mindste firhjulede på vejene? *Fnis*

Rulleskøjten

Ja, den ser ikke ud af meget - Men den kan fandme køre stærkt ned ad stejle bakker!!

Blev endelig færdig med kortet til mor, men var desværre ikke tilfreds med det. Kender godt grunden til, at jeg er så selvkritisk, men den får I lige en anden dag.. Heldigvis var min mor rørt til tårer, så helt spildt var det ikke.. Men sidste gang jeg laver det på så kort tid - Startede med dette udkast i fredags, og da bonusdrengen har haft lyst til at være kreativ hele weekenden, så har jeg ikke haft ret mange frie timer til det.. Nok også derfor det ikke blev ret godt?

Først i december skal jeg til min lillesøsters føsdag, og hun har allerede bestilt et føsdagskort, så dét vil jeg gå i gang med i den kommende uge..

Kender I det med at billederne bare gør værket endnu værre, fordi det aldrig bliver helt lyst? Men hér kommer billederne, og så må I grine alt det I vil ;)





Havde jeg haft mere tid, så ville der være knapt så mange limklatter, flere detaljer, lommer til dekorerede tags, mere spændende tekst osv.. Jeg har med vilje ikke skrevet personlig tekst i, for det vil jeg overlade til mine tre mindre søskende - Så er vi alle med i kortet, og det vil give et bedre resultat

Glæder mig faktisk til at lave et kort som jeg har laaang tid til, så jeg kan kæle om detaljerne!

Apopros detaljer - Skal I lige se, hvor vi skal til julefrokost med min kærestes firma næste weekend? (Hvis jeg da kan finde ud af at indsætte et link). Blev ret godt tilfreds da jeg så det - Og glæder mig.. Første gang vi er på hotel sammen, så det blir da romantisk ♥

http://www.hotel-randers.dk/

Så skal lige ha gang i papirsrullerne i håret, pudset gummistøvlerne og støvet forklædet af :0)

Håber I har haft en skøn weekend..





En dejlig weekend - I

I denne weekend har vi kærestens mindste søn på 9 år - Ham har vi hveranden weekend, og vi nyder hvert dyrebart sekund med ham.

Han elsker at være kreativ, når han kan finde ro i rumpetten til det, og han er faktisk rigtig god!

Morgenbillede af kæresten og bonusdrengen - Billedet skulle knægten bruge til et kort til farmand ;0)



Rasmus og Viola sidder og er kreative - Denne gang et kort til mor

Resultatet af anstrengelserne! Senere fulgte kort til far, farmor og stedfaderen - Og to julekort (Bla et til mig ♥)

Kæmper for 3. dag (Siden fredag) med kortet til min mor, som kommer på besøg idag. Meeen, når Rasmus kommer, så går alt andet jo automatisk på standby, og jeg har lavet lidt i ny og næ. Idag skal ham og kæresten et smut over til farmor og sige tillykke med føsdagen, så kan jeg forhåbentlig få lavet det sidste.

Kan godt mærke jeg er ny til at lave kort, for jeg kan slet ikke finde en slagplan, men handler impulsivt fra det ene øjeblik til det andet. Håber det bliver bedre med tiden og erfaringen. Startede med ét, men var ikke tilfreds og derfor ændrede jeg taktik - Og det bliver det endelige resultat!

Igår kom Stine, som vi ad to omgange i år har haft som "plejepige" og hyggede. Hende og Rasmus leger rigtig godt sammen, selvom hun er 3 år ældre. Efter vi havde spillet Das Bingo Banko Super Geil igår, gik de i gang med at lave julekort oppe ved køkkenbordet - Så huset summede af kreativitet *GG*

torsdag den 11. november 2010

Så kom den på

Var allerede færdig igår, men kunne self ikke få et ordentligt billede af den - Men har heldigvis lært en smuuuule tålmodighed (Selvom dé sekunder har det med at være RET lange at komme igennem!) :0 /

Er godt tilfreds med den, men ville under andre omstændigheder have arbejdet videre med den. Synes bare det blir for meget hér, når der er så meget andet på en blog. Men nu kan jeg jo så kreere videre - Når jeg altså har lavet dét kort til mor færdig.

Jeg er en springer, hvad angår næsten alle opgaver. Har mere end svært ved at blive ved det samme i længere tid, så har som regel gang i flere ting ad gangen - Lige nu er jeg ved at vaske, kæle for killingen, vande planter, gøre badeværelse rent, redigere billeder, skrive med en veninde på FB, osv.. Det lyder måske meget kaotisk for mange, men for mig er dét den eneste måde.



Dem jeg bla har gang i lige nu - Er ikke til de lyserøde med fjer ;)

Mens jeg så tusser rundt og nusser i det glade hus, så tænker jeg (selvfølgelig) på, hvad næste skridt skal være i mine kreative projekter. Og jeg ænser vist ikke rigtig halvdelen af det der sker omkring mig, når en ny ide tager form.. Men, har vi det ikke allesammen sådan? *GG*

"Mor, må jeg godt male på væggen?"

"Hmm, hvis han nu får de og de farver, som passer til mit nye papir - Så kunne det sgu da egentlig blive et  fedt LO!"

"Ja, self må du dét min skat, så tar mor lige billeder imens, ikke?"



Jow jow, overdrivelse fremmer forståelsen, ikke?

Men kan I sige jer helt fri for, næsten at lade noget ske, for at få et godt skud? Jeg kan ikke! Men vi ER jo voksne mennesker (??), og derfor stopper vi self legen i god tid - Så kan vi bagefter næsten ærgre os over, at vi ikke tog det på fersk gerning



Nå, må hellere lege husmor, så kæresten ikke tror jeg har haft egotid hele dagen *Host host*

onsdag den 10. november 2010

Ny blogoverskrift

Er i fuld gang med at kreere en overskrift til min blog. Kan godt lide, at det er personligt og viser hvem jeg er - Også stilmæssigt.

Fumler stadig rundt med teknikker, stilarter, materialer osv; men nyder det faktisk! Alle ting blir lavet om mange gange, og sjældne gange kasseret, fordi det er blevet ændret så meget, at det går i stykker :0 / Ja ja, ingen har lovet mig at livet var nemt, og den kreative side af det er bestemt ikke *GG*

Men her er lige en lille forsmag, og så arbejder jeg videre på det idag, så det forhåbentlig snart kommer til at pryde øverst på min side.


"Frk Lytzens" er lavet af grå chipboards, og malet så de ser rustne ud. Vil gerne lave nye overskrifter løbende, og så lade dem afspejle årstid, højtider osv. Nu det er efterår, så er det jo oplagt med mørke naturfarver, og så kommer der nok lidt hvidt, rødt og grønt på efterhånden.. Vi går jo dec. i møde med hastige skridt, så der er masser af inspiration


Lovede billeder af mit opryddelige scrapværelse med hylder, men det er lige udsat - Og tålmodighed er en dyd, kære bloggere :0)

mandag den 8. november 2010

Sådan ser mit scraphjørne ud inden aftenoprydningen!

Hver aften rydder jeg op inden jeg går i seng, for ellers har jeg MEGET svært ved at finde lysten næste dag.. Og som I kan se, så er det nødvendigt! Jeg har et meget veludviklet rodegen, og hvis jeg skal være sikker på, at ingen katte kom til skade under "krigen", så skal jeg lige ha styr på det :0 /

Men sådan ser virkeligheden ud, når den ikke er lyserød og nyfriseret - Imorgen kommer der billeder af et opryddeligt hjørne, forhåbentlig med hylder!!! Kryds fingre for mig ;0)


Hér sidder jeg og roder, grisser og kreerer.. Er i gang med at lave en postitskjuler, og så meget kan jeg altså rode for sådan et lille projekt. Er ikke stolt af det - Men har indset, at sådan er det altså!



Min opslagstavle.. Hér hænger jeg prøvekreationer, huskesedler osv..


Mit tvbord, som lige pt agerer pcbord.. Skal have et skrivebord ind til det, men med sygdom, så haster det altså ikke! I baggrunden ses min tallerkenhylde fra IKEA til 25 kr - Syns selv det var et ret godt køb, og den er PERFEKT til 12" x 12" papirer ;)


Min halvdel af kontorets rumdeler - Som I kan se, så er hylderne ret tomme, for alle kasserne står spredt rundt i rummet! Blir forhåbentlig bedre til at vurdere, hvad jeg skal bruge til hvert projekt, så jeg ikke tager det hele frem hver gang. Og tror oss hylderne kommer til at hjælpe på det, når jeg kan opdele det bedre i kasser, bokse osv... Jeps, håbet er skam lysegrønt i det glade hus!

Vores katte - Blackie og Viola (Mulle)

Hér er det Viola - Bedre kendt som Mulle... Hun er min killing, og ville have forsvoret det for bare 1½ år siden! Har altid været hundemenneske, og var meget bange for katte - Jeg er opvokset på en gård, og dér var der vilde katte. De var meget aggressive, og derfor forbandt jeg dem med noget farligt og ubehageligt.

Så fandt jeg sammen med min kæreste, og han havde en kat, Blackie. I starten var jeg noget tilbageholdende, men hun er heldigvis en stædig rad, så jeg fik ikke noget valg! Og ret hurtigt faldt jeg for den sorte drøm af en kat, og hun blev min lille øjesten.


(Blackie leger med HENDES minihamster, som vi havde boende sammen med en plejepige tidligere på året)

For noget tid siden fik jeg så lyst til at få min egen killing. Først og fremmest ville vi gerne have noget selskab til Blackie (Selvom de er enegængere, så har mange jo glæde af selskab), men også fordi jeg gerne ville prøve at have en kat fra helt lille. Og så faldt jeg over Viola, som en gammel veninde havde. Havde bestemt mig for, at den skulle være grå, hun, og gerne med pjusket pels - Viola havde det hele, og jeg vidste, at hun kom fra et godt hjem, så valget var nemt!

I starten var det et helvede!!! Blackie var IKKE begejstret for at blive storesøster, og Viola var skræmt fra vid og sans.. Hun boede i soveværelset, og var mandsopdækket døgnet rundt. Vi overvejede, om hun måske skulle formidles videre, for hun fik nogle ret drøje hug ind imellem, og det kunne ingen af dem jo være tjent med. Men lige pludselig vendte Blackie, og nu er de bedste venner ♥

Sådan gik det til, at kattehaderen/-frygteren, blev kattemenneske, og hvor hun dog er glad for det :0)

Puha - Sygdom har indtaget det glade hus

Igår skulle vi have været til min elskede mors føsdag, men om formiddagen fik jeg det pludselig meget dårligt! Det kom fra det ene sekund til det andet - Lige midt i kortlavning til moaaar..

Så jeg måtte lige ind og ligge i sengen, og så håbede jeg på, at det bare var træthed fra dagen før. Men, ak nej - Snart måtte jeg styrte op på toilet og så var festen ellers begyndt. ØV! Havde sådan glædt mig til at skulle ned til mor, og hygge med hele min familie - Og ikke mindst at se hendes splinternye bil!

Jeg sov det meste af dagen væk, afbrudt af ture op på toilettet - Og da aftenen faldt på, var kæresten oss ramt.. Vi er som nat og dag hvad angår kulde og varme, så han blev puttet med brækspand i sengen, og så indrettede jeg mig på sofaen med killingen, for så kunne jeg have terrassedøren åben - Har det altså bedst med kulde, når jeg har det skidt!

Det kan ikke anbefales at have en lille legesyg killing med sig, når man har det SÅ skidt ;) Jeg vendte og drejede mig, for kvalmen var bare vederstyggelig! Men det tog hun som invitation til leg, og så gik den vilde skattejagt ellers. Meeen, måtte da trække på smilebåndet, da hun sad på mit bryst, og halen bare kørte frem og tilbage - For hun får det sødeste udtryk i det bette fjæs, når hun er i dét humør!

søndag den 7. november 2010

Det første projekt - 18 års fødselsdag

FØJ, hvor var jeg dog nervøs over, at skulle give mit første projekt væk! Jeg var selv rigtig glad for det, og synes da også det så godt ud - Det samme gjorde dem der havde set det. Meeen, hvordan ville fremmede se på det? Og var det overhovedet hendes stil?

Men jeg kunne ha glemt alle mine trælse tanker, for hun blev SÅ glad, og de fleste skulle lige ha udpeget "kunstneren" :) Dét gav mig den endelige tro på, at min kreative side er vågnet efter flere år i dvale. Og ved hvem jeg skal give æren til: Min dejlige kæreste!

Han står bag mig og opmuntrer mig hele tiden. Lavede kreativt hjørne til mig i kontoret og sørger for at det løbende bliver opdateret, når jeg finder nye behov for at holde orden. Næste projekt bliver at få hylder op, både de alm. og gallerihylder, for alting står lidt hulter til bulter. Men sådan er det vel altid at starte noget nyt op? Man finder ud af sine behov hen ad vejen - Jeg har bevidst ventet med hylderne, da jeg ville finde ud af, hvor, hvor mange og i hvilken højde jeg bedst kunne bruge dem.

Idag håber jeg at kunne lokke ham til at skifte mit tvmøbel ud med et skrivebord som står på et værelse, så jeg har en bedre højde til at sidde med pcen. Har nogle startproblemer med den her blog, så skal lige have en ordentlig arbejdshøjde - Har dårlig ryg, og har desværre en tendens til at falde sammen når jeg er optaget af noget spændende. Håber det kan hjælpe med et rigtigt bord.

Ellers står dagen i dag på kort til min mor, som fylder år imorgen. Alle os fire kyllinger + påhæng og børn skal til MORS MAD senere idag, og dét fortjener et kort *GG* Desuden kribler det allerede i fingrene efter at komme i gang igen, selvom der kun er kort tid til det. Alle projekter behøver jo ikke være omfattende, bare de er flotte at se på :0)

fredag den 5. november 2010

Første blogindlæg

Godt nok en helt ny verden jeg har bevæget mig ind i hér. Men glæder mig faktisk til at prøve det, og se, om jeg kan finde ud af det - Og om jeg får opdateret den?

Nu går jeg jo hjemme, så tiden skulle ikke være det store problem. Har tænkt på, at den nok kommer til at fungere som en slags virtuel dagbog for mig - Har aldrig været god til det med at have en fin bog "gemt" under madrassen, og skrive små hemmeligheder..

Tror denne måde kunne være rigtig god for mig, for hér kan jeg få billeder med, og jeg kan invitere nære og kære til at læse med. Så er de jo med på første række, selvom jeg nærmest er flyttet til udlandet! (Godt nok kun 70 km væk, men det føles godt nok langt nogle gange).

Indtil videre ved ingen jeg er i gang her - Udover min dejlige kæreste, som støtter mig i ALT hvad jeg gør, selvom guderne skal vide, at ikke alle (Læs næsten ingen) af mine projekter er helt vellykkede..