søndag den 7. november 2010

Det første projekt - 18 års fødselsdag

FØJ, hvor var jeg dog nervøs over, at skulle give mit første projekt væk! Jeg var selv rigtig glad for det, og synes da også det så godt ud - Det samme gjorde dem der havde set det. Meeen, hvordan ville fremmede se på det? Og var det overhovedet hendes stil?

Men jeg kunne ha glemt alle mine trælse tanker, for hun blev SÅ glad, og de fleste skulle lige ha udpeget "kunstneren" :) Dét gav mig den endelige tro på, at min kreative side er vågnet efter flere år i dvale. Og ved hvem jeg skal give æren til: Min dejlige kæreste!

Han står bag mig og opmuntrer mig hele tiden. Lavede kreativt hjørne til mig i kontoret og sørger for at det løbende bliver opdateret, når jeg finder nye behov for at holde orden. Næste projekt bliver at få hylder op, både de alm. og gallerihylder, for alting står lidt hulter til bulter. Men sådan er det vel altid at starte noget nyt op? Man finder ud af sine behov hen ad vejen - Jeg har bevidst ventet med hylderne, da jeg ville finde ud af, hvor, hvor mange og i hvilken højde jeg bedst kunne bruge dem.

Idag håber jeg at kunne lokke ham til at skifte mit tvmøbel ud med et skrivebord som står på et værelse, så jeg har en bedre højde til at sidde med pcen. Har nogle startproblemer med den her blog, så skal lige have en ordentlig arbejdshøjde - Har dårlig ryg, og har desværre en tendens til at falde sammen når jeg er optaget af noget spændende. Håber det kan hjælpe med et rigtigt bord.

Ellers står dagen i dag på kort til min mor, som fylder år imorgen. Alle os fire kyllinger + påhæng og børn skal til MORS MAD senere idag, og dét fortjener et kort *GG* Desuden kribler det allerede i fingrene efter at komme i gang igen, selvom der kun er kort tid til det. Alle projekter behøver jo ikke være omfattende, bare de er flotte at se på :0)

3 kommentarer:

Solveig sagde ...

Tillykke med bloggen, den er blevet flot.

Rigtig flot kort du har lavet - håber du fik lavet et til din mor, som du blev tilfreds med. Jeg har fundet ud af, at jeg sætter højere krav en modtagerne gør, så jeg har lært at jeg ikke behøver overgå mig selv hver gang (så havde jeg også måtte stoppe for længst) :-)

Britta sagde ...

Flot kort og flot blog - bare klø på med kreativiteten.

Anonym sagde ...

Jeg er nybegynder i scrap med kort. Og jeg bliver bare SÅ misundelig når jeg ser hvor flotte kort du laver ! Håber mine kreative evner udvikler sig i samme retning som dine !