mandag den 20. juni 2011

Art junque og BOM i een

Vil gerne prøve kræfter med begge, og da jeg trænger til et projekt hvor jeg bare kan slå mig løs, så var det oplagt at lave det i samme omgang ;)

Lavede et Maze ud af et stykke TH-papir og så var basen lagt.



Gik først i gang imorges, så er ikke kommet så langt - Men er en ide til alle jer, som gerne vil prøve noget andet end lige det gængse. Inde på mit yndlingsforum Scrapsisters er der (foruden en guldgrube af emner) en del om det lige nu, og er klart et besøg værd! 

Er du hoppet på Journaling/junque bølgen, eller har du planer om det?

Nytænkende knus

lørdag den 18. juni 2011

Sigurds Barnedåb

Betterøven kom til at hedde Sigurd, opkaldt efter sin farfar.. Der var ikke et øje tørt, og den kære farfar var self meget rørt over det!

Vi havde alle en skøn dag, og søs, svoger og de store nevøer var self lettede over at kunne kalde ham ved navn i det offentlige rum *GG*

Har jo haft gang i at lave buksekortspynt og standere med billeder af ham. Derudover skulle der laves 40 barnebluseservietter - Gør det ALDRIG mere! Uf, de tar lang tid at lave - Men så virkelig godt ud

Et af de færdigdækkede borde

Min søsters plads - Her ses pynten tydeligere

Søs med det bette dåbsbarn

Hele den lille familie efter dåben


















 




Er ved at lave et album over dåben - Det er todelt, så der i den første del er om selve dåben, og i den næste er der de billeder der blev taget af os alle hver især - Familierelateret, faddere osv. Der er lidt arbejde i det endnu, især på forsiderne, men elsker at sidde og nusse med det :)



Det var alt for denne gang.. Fra over middag til i nat skal vi ned og hygge om nevøerne. Søs og svoger skal til dobbelt 30 års føsdag, som er en temafest. Det er firserne der står for spil - Eller badtaste, som det årti vist er mest kendt for :P

Er spændt på, hvordan det kommer til at gå med Sigurd. Lang tid siden jeg har passet en baby på 2 mdr, men har heldigvis min forlovede med som backup!

Håber I har en skøn weekend

Spændte knus

fredag den 17. juni 2011

Så prøver vi igen...

Har haft massive problemer med Blogger, så har ikke kunnet komme til - Men nu lyder det til, at der er flere og flere der når igennem, så vil da lige forsøge igen ;)

Vi fik lavet vores nye terrasse i Bededagsferien, og selvom vi ikke har kunnet bruge den vildt meget, så er vi SÅ glade for den! Mine brødre og vores kammerat lagde et stort arbejde i den og det er vi SÅ taknemmelige for!

Lige lidt billeder derfra:

Kæresten kører sand til

Mor var oppe og hygge - Og hjælpe mig med at lære at lave Mors gryde!

Lillebror Peter stamper sandet

Mor, kærestens søn og jeg tog et spil Ludo i et hjørne - Rigtig sjovt!

Peter anlægger de første sten - Et stort øjeblik, må jeg sige

Mor og Rasmus skulle afprøve kunsten at tage armbøjninger - Rasmus vandt vist stort *GG*

Peter og lillebror Claus nivellerer

Claus lavede en lille mur op til bedet - Og fik tid til at se på pudset. Man ER vel murer!

Så blev den sidste sten lagt, og der mangler kun den lille mur. Terrassen støttede bedet før

Vi låner nogle sten af Peter, indtil vi får lavet den endelig trappe. Den skal lige designes

Crewet bag terrassen nyder en kold øl efter endt arbejde - Velfortjent!

Og sådan så den ud, efter vi havde vores første grillaften derude... Tusind tak gutter!


Det hele tog ca 2 dage, så det var hurtigt lavet! Nu nyder vi den i de korte stunder vejret tillader det. Kæresten har plantet nogle krukker til, som pynter godt

Nu mangler vi kun at få lavet en permanent trappe, og så skal der hegnsider op i den ende man kan se på det sidste billede. Den vender op til en trafikeret vej, så der vil vi gerne afskærmes fra nysgerrige blikke. Desuden bor vi få hundrede meter fra Limfjorden i dén retning, og det gir en del vind - Dén får vi oss skærmet lidt imod. Den del skal desuden overdækkes, så man kan bruge den i dårligere vejr, og så vi kan tørre tøj ude, selvom det regner - Glæder jeg mig SÅ meget til ;)

Nu kommer det spændende øjeblik, om jeg kan udgive. Krydser fingre, og trykker udgiv :)