mandag den 8. november 2010

Vores katte - Blackie og Viola (Mulle)

Hér er det Viola - Bedre kendt som Mulle... Hun er min killing, og ville have forsvoret det for bare 1½ år siden! Har altid været hundemenneske, og var meget bange for katte - Jeg er opvokset på en gård, og dér var der vilde katte. De var meget aggressive, og derfor forbandt jeg dem med noget farligt og ubehageligt.

Så fandt jeg sammen med min kæreste, og han havde en kat, Blackie. I starten var jeg noget tilbageholdende, men hun er heldigvis en stædig rad, så jeg fik ikke noget valg! Og ret hurtigt faldt jeg for den sorte drøm af en kat, og hun blev min lille øjesten.


(Blackie leger med HENDES minihamster, som vi havde boende sammen med en plejepige tidligere på året)

For noget tid siden fik jeg så lyst til at få min egen killing. Først og fremmest ville vi gerne have noget selskab til Blackie (Selvom de er enegængere, så har mange jo glæde af selskab), men også fordi jeg gerne ville prøve at have en kat fra helt lille. Og så faldt jeg over Viola, som en gammel veninde havde. Havde bestemt mig for, at den skulle være grå, hun, og gerne med pjusket pels - Viola havde det hele, og jeg vidste, at hun kom fra et godt hjem, så valget var nemt!

I starten var det et helvede!!! Blackie var IKKE begejstret for at blive storesøster, og Viola var skræmt fra vid og sans.. Hun boede i soveværelset, og var mandsopdækket døgnet rundt. Vi overvejede, om hun måske skulle formidles videre, for hun fik nogle ret drøje hug ind imellem, og det kunne ingen af dem jo være tjent med. Men lige pludselig vendte Blackie, og nu er de bedste venner ♥

Sådan gik det til, at kattehaderen/-frygteren, blev kattemenneske, og hvor hun dog er glad for det :0)

10 kommentarer:

Jeanne/Shelle86 sagde ...

Velkommen til Bloggers univers, og ikke mindst til Scrap Sisters. Jeg er meget benovet over at være din første følger ;-) Glæder mig rigtig meget til at se hvad du ellers "finder på", udi det kreative :-) Hvis du på nogen måde går i stå med dine projekter, så er det bedste råd jeg kan give dig, en "blogrundfart". Hvis du derimod går i stå med bloggen eller støder på et andet problem, skal du være mere end velkommen til at spørge undertegnede. Jeg er selv ret grøn endnu... (Siger jeg sikkert også om 2 år.. Høhø).. men vil rigtig gerne hjælpe. Fortsat god mandag. Mvh. Jeanne/Shelle86

Lytzen sagde ...

Velkommen til! Og tusind tak fordi du vil følge mig ;)Håber jeg kan komme med noget spændende ind imellem

Glæder mig også selv til at se, om jeg kan få skabt noget. Lige nu er jeg lidt skidtmas ovenpå sygdom, men kan da mærke, at jeg liiiige skal ha lavet et eller andet. Valget faldt på en postitskjuler - For den kan man vist lave, uanset hvor frisk man er!

Blogrundfart er blevet mit nye tidsfordriv, ELSKER det simpelthen.. Det er så utroligt, hvor kreative folk er og hvor smukke ting de får lavet.. Håber jeg kan komme ind i dén liga med tiden, men det kræver jo masser af øvelse, så tiden må vise

Dejligt at have en jeg kan komme til med blogproblemer! Syns godt nok det er helt fremmed land her, men sådan har jeg nu tendens til at synes om alt nyt *GG* Og ja, mon ikke vi føler os lige grønne lang tid fremover? Men så kan vi jo være grønne sammen ;0)

Stort knus fra Jannie

Jeanne/Shelle86 sagde ...

Det kunne være rart ikke at kalde mig grøn alene, så det er en deal ;-) Jeg startede for et halvt års tid siden, uden noget kendskab til scrapsisters, div. teknikker osv. osv. hvilket tydeligt ses på mine første LO. på min blog... Hehe... Men som jeg så tit siger, så har det jo også sin charme. Og jeg har lavet noget, som jeg ikke har set andre steder. *Gg* Jeg famler også stadig meget rundt i stilarter. Ved ikke helt nøjagtigt hvad jeg gerne vil, men jeg hygger mig i processen :-)

Lytzen sagde ...

Har desværre ikke haft tid til at se ret meget på din blog endnu - Det er sat som aftenens projekt faktisk ;) Men det jeg har set er jeg meget begejstret for - Du er da virkelig kommet hurtigt efter det. Håber jeg er ligeså langt efter bare ½ år!

Ville være fedt at have en egen stil, men det kommer nok først, når man har været gennem flere andre egentlige stilarter? Har ikke rigtig fået afprøvet så meget, men er vild med Vintagestilen!

Nu skriver du famler - Jeg er KAOTISK! Det flyver med papirer, pynt, glimmer, kattekilling, eder og forbandelser osv.. Mit veludviklede rodegen går bare SLET ikke til denne hobby *GGG* Og når man så har en meget nysgerrig og hjælpsom killing, så er det en ren Egon Hansen plan!

Hvilke projekter startede du ud med? Nogle nemme for at afprøve teknikker, eller sprand du bare lige ud i det? Kan mærke, at jeg ikke får lavet LO´s lige med det samme, fordi de virker for uoverskuelige for mig :(

Jeanne/Shelle86 sagde ...

Kaotisk siger du... *gg* Det ER MIG!! Jeg sorterer alt mit grej flere gange om ugen, hvilket betyder at jeg ikke kan huske hvor ting har plads, også ryger det lige over højre skulder, indtil næste gang der skal sorteres... Og hvor det så liiiiige den lå???
Jeg er også rigtig vild med vintagestilen, men vil gerne gøre det til mit eget også... Og jo, jeg tror man skal det hele mere eller mindre igennem, førend man finder sin rette "rode"hylde ;-)
Jeg startede med et kort til Mors Dag... Også kastede jeg mig over LO. Laver kun kort, når jeg "skal"... Men det er også fordi jeg har så mange søde billeder af mine børn, at de bare skal have en plads i de dersens album :-) Og nu er der jo en baby mere på vej, så der skal også laves LO. med mavebilleder osv. osv.
Jeg har forsøgt at tage meget udgangspunkt i mine børns alder på det tidspunkt, hvor billedet er taget, og kreere ud fra det stadie. Ikke lige nemt, når jeg også gerne vil kombinere det med min egen stil :-/ Det kommer hen af vejen :-D

Lytzen sagde ...

Uhhh, tillykke! Hvornår skal det være? Skal jo være moster for 3. gang til april, så kunne da være sjovt at scrappe "sammen", når vi nu har et fælles emne - Dele gode ideer osv. Skal ha lavet en Barnets Bog til hende, men vil lige vente til efter d. 17., hvor hun forhåbentlig kan få kønnet at vide!

Pyyyh, godt at høre, at jeg ikke er den eneste uorganiserede scrapper! Syns alle lyder til at være rimeligt opryddelige, og så sidder jeg bare dér og finder ud af, at den underlige lyd kommer fra killingen, som jeg er kommet til at sætte fast med en brad på projektet!

Og det med at rydde op og lave smarte organiseringer kender jeg godt, selvom jeg første begyndte for et par uger siden. Skal ha fat i nogle ens kasser, for har mine ting i alle de kasser og bokse jeg har kunnet finde - Og det er sgu en anelse forvirrende. Og mine hylder kommer også til at hjælpe godt på det - Når vi engang får taget os sammen til at komme i IKEA og får købt hyldeknægte, marollestænger og gallerihylder.. Hmm, må se om det kan klares imorgen, når vi alligevel skal til Aalborg?

Hvad har du gang i lige pt?

Jeanne/Shelle86 sagde ...

Uh, jeg er ikke så langt henne. Kun 9 uger... Har regnet termin ud til 14 juni. Laaaang tid :-) Ja, det kunne da være hyggeligt :-) Jeg har min plads på vores spisebord, så jeg har ikke mulighed for at organisere mig meget bedre, men pladsen er desværre ikke til mere. Gang i? Projekter eller til dagligt?? :-)

Lytzen sagde ...

Ja, det er da langt ude i fremtiden - Men så er der jo bare mere tid til at få lavet det hele færdigt! :0)

Jeg er godt nok oss lykkelig for, at jeg har mit eget udvidede hjørne.. Det er dejligt at kunne gå til og fra det, uden at tænke på mad, gæster osv..

Tænkte på projekter..

Jeanne/Shelle86 sagde ...

Ja, jeg er også misundelig... :-) Jeg har faktisk ikke gang i noget lige nu. Jeg har haft nogen rigtig hårde uger, så humøret har ikke været til scrap.

Lytzen sagde ...

Nej, kan jeg da godt forstå så! Har oss været syg, så lysten har bare ikke været der - Bare kigget på SS og været på rundfart..

Men håber da du snart får lidt tid til at være kreativ igen - Det er nu så dejligt!