tirsdag den 12. april 2011

Så blev det dagen

Endelig blev det dagen, hvor bettesøs skal sættes i gang. Hun sov hos vores mor i nat. Hun bor i Viborg, hvor søs skal føde - Så sparede de lidt tid, og de kunne hygge sig og snakke om den forestående begivenhed.. Imens var svoger hjemme hos drengene, som han så kunne sende afsted i skole i morges..

Lige nu er søs ved at få taget de obligatoriske undersøgelser, inden de finder ud af, om hun skal have stikpille eller have taget vandet.

Er stadig hjemme i Løgstør, hvor jeg render rundt og småtuder af glæde, mens jeg får pakket det sidste og svaret på sms´er og på Facebook - Alle er jo så spændte! Nu vil jeg smutte i bad, og så går turen sydpå, så jeg kan nå at få gået med deres hund, Bamse og ordnet diverse, inden drengerne kommer hjem fra skole..

Opdaterer senere, når der er sket noget mere i sagen.. Glæder mig til at kunne smide et billede af lillebror på bloggen og præsentere ham :D

Hyggelige knus

Ingen kommentarer: